Oasens politikker

Formål:

Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler det for os om at bruge vores sunde fornuft sammen med konkret viden.

Smitte:

Smittespredning:

Når mange mennesker er samlet øges risikoen for at blive smittet med infektionssygdomme. Nogle sygdomme smitter allerede før den kan ses f.eks. børnesygdomme. Man kan blive smittet på forskellige måder enten direkte eller indirekte. De fleste smitsomme sygdomme spredes via hænderne f.eks. diarre, opkastning, øjenbetændelse og børneorm.

Smitsomme sygdomme:

Når et barn starter i institutionen, skal der altid oplyses om, hvordan vi og I skal forholde jer ved sygdom. Af hensyn til de øvrige børn, forældre og personale forventer vi, at få besked hvis et barn er sygt især når det drejer sig om en smitsom sygdom. Personalet vil derefter sende en SMS ud om, hvornår sygdommen er registreret, og hvilken sygdom det drejer sig om. Lus er ikke en smitsom sygdom, men vi vil altid hurtigst muligt kontakte, jer forældre så behandlingen kan gå i gang.

Smitteveje:

Bakterier og virus spredes

• Via hånd til mund
• Ved hoste
• Via genstande f.eks. legetøj
• Via madvarer
• Via luften f.eks. ved hoste og nys

Personalet kan ved personlig kontakt være smittebringer. Det er derfor vigtigt, at de er opmærksomme på den personlige hygiejne. Det vil sige gode håndvaske rutiner samt god personlig hygiejne. Det er ved bleskift specielt vigtigt at være opmærksom på muligheden for smitteoverførsel via eget tøj.

Håndhygiejne:

God håndhygiejne er meget vigtig for at nedsætte risikoen for smitte.

Børn og voksne skal vaske hænder

• Efter toiletbesøg eller efter at børnene er blevet hjulpet med toiletbesøg/bleskift
• Efter brug af engangshandsker
• Efter sortering af snavsetøj
• Efter at have pudset næse eller have pudset næse på et barn
• Efter nysen og hosten
• Efter udeleg
• Før berøring af madvarer
• Før spisning

Når man vasker hænder, skal sæben skumme og gnides godt ind i alle kroge. Sæben

skylles godt af, og hænderne tørres grundigt. For voksne bør det minimum tage 15

sekunder – for børn et halvt minut.

Vær opmærksom på, at der samler sig snavs og bakterier under ringe og negle.

Sæbe:

• Vi bruger flydende skum-sæbe i engangsbeholder

 

Håndklæder:

• Vi bruger engangshåndklæder af papir

 

Handsker:

Da bakterier fra bl.a. afføring ikke kan vaskes af hænderne med vand og sæbe, og da nogle sygdomme smitter gennem blod og sårvæsker, skal der bruges handsker eller håndsprit ved

• Bleskift, hvor barnet har haft afføring
• Hjælp til toiletbesøg, hvor barnet har haft afføring
• Rensning og berøring af sår

Det anbefales, at der bruges Latexhandsker (gummihandsker). Hænderne skal vaskes

efter brug af disse, da alle handsker er behandlet med kemikalier.

Håndsprit:

Til hånddesinfektion bruges 70 % håndsprit med glycerol.

Håndsprit bruges:

• Hvis det ikke er muligt at vaske hænder

 

Pusleplads, bleskift og snavset tøj:

Der bruges:

• Rene vaskeklude (engangsklude)
• Papir stykker

Ved spild af urin eller afføring på puslebordet optørres dette med papir, og der rengøres med sæbevand eller sprit.

Bleskift/ snavset tøj

• Efter aftørring vaskes barnet med engangsklude, som straks lægges i affaldsposen
• Bleer lægges direkte i ble-spanden
• Posen lukkes og lægges i affaldscontainer dagligt
• Husker håndvask efter bleskift og optørring af spild, også når der har været brugt handsker

 

Barnevogne og sengetøj:

Renholdelse og opbevaring:

• Barnevogne vaskes, når de er snavsede, dog mindst to gange årligt
• Sengetøjet skiftes efter behov, dog altid engang i måneden

Husk: Fugt og snavs danner grobund for skimmelsvampe.

Indendørs leg:

Legetøj

Børn undersøger legetøj og bringer dermed smitte fra et barn til et andet. Legetøj skal derfor rengøres i sæbevand

• Når det er synlig snavset
• Eng gang hver 2. måned i vuggestuen
• Mindst 2 gange årligt i børnehaven
• Efter behov, f.eks. ved infektioner

Udklædningstøj/ parykker

• Vaskes efter behov

Plastik legetøj vaskes i opvaskemaskinen.

Bamser o.l. vaskes i vaskemaskinen

Puder og tæpper:

Puder, sofabetræk og tæpper bør:

• Være betrukket med vaskbart materiale
• Vaskes jævnligt, gerne en gang om måneden
• "Luftes" i solskin eller frostvejr

Mindre legetøj kan vaskes i pudebetræk i vaskemaskinen. Materialer som f.eks. legoklodser tåler vask ved max. 40 grader

 

Hygiejne i forbindelse med mad:

Børn og personale skal vaske hænder før madlavning, borddækning og spisning. Før spisning, skal bordene afvaskes i sæbevand, eller dækkes med ren voksdug.

Opbevaring af mad

• Kølevarer skal altid opbevares ved max. 5 grader celsius.
• Køleskabet rengøres en gang ugentligt samt efter behov.
• Madvarer opbevares i lukkede beholdere eller dækkes med folie.
• Råvarer bør holdes adskilt i grupper således, at f.eks. grøntsager ikke kan forurene kød eller fiskevarer med jordbakterier.·Jordforurenede grøntsager må ikke opbevares i køleskabet sammen med den øvrige mad.
• Varmebehandlede levnedsmidler, der skal gemmes, skal nedkøles så hurtigt som muligt, evt. i koldt vandbad, inden de sættes på køl. Det må højst tage 3 timer at få madvarerne nedkølet fra 65 til 10 grader.

 

Køkkenforhold

Børn og personale skal vaske hænder før madlavning, borddækning og spisning. Før spisning skal bordene afvaskes i sæbevand, eller dækkes med voksdug

Opbevaring af mad i Oasen

• Kølevare skal altid opbevares ved 5 grader
• Køleskab rengøres i henhold til køkkenets egenkontrolprogram- men rengøres med det samme hvis noget spildes.
• Madvarer opbevares i lukkede beholdere eller dækkes med plastfolie.
• Råvare bør altid holdes adskilt; grøntsager, kød, fisk, hver for sig, så madvarerne ikke forurener hinanden med bakterier. Køleskab 1 er til frugt og grøntsager, Køleskab 2 er til kød, fisk og mejeriprodukter mm
• Varmebehandlede fødevarer, der skal gemmes, skal nedkøles så hurtigt som m uligt. Det må højst tage 3 timer, at nedkøle fødevaren fra 65 grader til10 grader.

 

Køkkenforhold ved madlavning – også andre steder end i køkkenet

• Køkkenbordets overflader skal være glatte og lette at rengøre
• Der skal være mulighed for at vaske hænder i forbindelse med madlavning
• Der skal være flydende sæbe og rent papir til at tørre hænder i tilgængeligt ved håndvasken
• Madlavning og klargøring af råvare skal forgå særskilt ved opvasken
• Børnene må gerne være med til madlavning, under grundigt opsyn og vejledning, både med fokus på hygiejne og sikkerhed
• Når maner færdig med en madlavningsopgave, er det vigtigt at rydde op, og gøre rent efter sig. Tørre op, hvis der er spildt, stille alting på plads, vaske op og tørre borde af

Mobning kendetegnes ved: 

• at mobber finder det svageste punkt ved mobbeoffer
• det rammer personligt, og hensigten er at såre ofret og hævde sig selv
• at det ofte er et gruppefænomen
• et mønster der gentager sig over tid
• formen kan være aktiv, ved synlig forfølgelse
• eller passiv, ved den mere tavse udelukkelse
• mobning sker ofte på et sted, som offeret ikke kan forlade
• at der ofte er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den der bliver udsat for de negative handlinger, har normalt ikke så let ved at forsvarer sig, og er ofte lidt hjælpeløs over for den eller dem der mobber.

 

Mobning kan være både:

• fysisk - skub, slag, spark og bid
• psykisk (verbalt) – trusler og hån
• psykisk (nonverbalt) – grimasser, gestus, social isolation

 

Tegn på at barnet bliver mobbet:

• barnet bliver passiv
• barnet trækker sig fra fællesskabet
• søger voksenkontakt
• går tilbage i udviklingstrin
• udviser ringe selvtillid og selvværd
• kommer let ud af balance
• ændre adfærd

 

Forebyggelse af mobning

• vi skal sikre et positivt miljø, hvor alle børn føler tryghed
• der skal være plads til forskellighed
• vi skal støtte børnene i at udvikle et sundt selvværd
• børnene skal opleve at have værdi i sig selv
• børnene skal opleve sig, som en vigtig del af fællesskabet, og som bidrager til fællesskabet
• vi skal være gode rollemodeller, og være bevidste omkring vores sprog og adfærd
• vi skal lære børnene at tale pænt til hinanden
• vi skal anerkende børnenes følelser, så de lærer at anerkende andres
• vi skal rose børnene
• vi skal støtte børnene i at sige fra
• vi skal hjælpe børnene til at udvikle deres selvkontrol, ved tydelig guidning
• vi skal sikre at alle børn har tætte relationer til mindst én voksen
• vi skal sikre at alle børn har mindst en god ven
• vi skal støtte børnene i at udvikle venskaber

 

Handleplan ved mobning

• vi tager hånd om både mobber og mobbeofret
• mobber må ikke blive syndebuk
• vi involvere forældrene
• vi skal fortælle mobberen hvad det må og skal, trin for trin
• vi skal lave aktiviteter der inkludere de ekskluderede børn
• vi vil planlægge aktiviteter der fremmer de gode relationer mellem mobbeofret og de andre børn, og ligeledes mellem mobber og de andre børn
• vi vil sikre at både mobber og ofret har tætte relationer til mindst en voksen, og at både mobber og ofret har mindst en god ven. Det vil vi bruge relationscirklen til at klarlægge, og arbejde målbevidst ud fra denne.

Glæde til mad i Oasen

I køkkenet i Oasen er det vores fornemmeste opgave at lave sund og velsmagende mad til børnene. Formålet med den mad vi serverer er at skabe madglæde og tilfredsstillelse for øjne og maver, samtidig med at den opfylder behovet for næring, sådan barnet vokser og udvikler sig i en aktiv hverdag.

Som daginstitution stilles der krav til den mad, vi serverer i forhold til  sundhed, økologi og økonomi. Vi sætter en ære i at maden ikke blot bliver et tilfældigt produkt, men at den laves med kærlighed og passion, fordi det skaber begejstring og velsmag. Mad er en sanselig oplevelse, det skal være sjovt, lækkert og se indbydende ud.

Økologi og "alt fra bunden"

I Oasen tager vi udgangspunkt i økologiske og sæsonaktuelle råvarer. På den måde sker der en naturlig variation i de råvarer, vi serverer, året rundt. Sæsonaktuelle råvarer er desuden ofte dansk produceret, er dyrket og modnet efter optimale forhold, hvilket har positiv betydning for smag og indhold af vitaminer og mineraler. Råvarernes friskhed og modenhed betyder alverden for madens kvalitet og smag.
Når vi vælger, at lave mad med en stor andel af økologiske råvarer undgår vi tilsætningsstoffer og sprøjtemidler, ligesom det er vigtigt for os at bidrage positivt til øget dyrevelfærd og mindre miljøbelastning.

Vi lægger stor vægt på at alle måltider laves fra bunden, sådan at vi ved præcis, hvilke råvarer der er brugt, hvordan maden er tilberedt, og kan på den måde stå inde for alt det som børnene spiser. Derudover giver det mulighed for at arbejde målrettet med at minimere madspild. En kreativ tilgang til overskydende rester og råvarer gavner både økonomien, økologien og miljøet.

Udgangspunkt i anbefalinger

Den mad vi serverer i Oasen bygger naturligves på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for mad til børn. Vi sætter en ære i at lave sund og nærende mad til børnene, som giver dem optimal energi til leg og udvikling, samt vitaminer og mineraler til at vokse og gro. I forbindelse med allergi eller eksempelvis kulturelle hensyn, sørger vi selvfølgelig for at tilpasse den mad vi serverer, så alle kan spise med. Ligeledes er vi opmærksomme på børnenes vægtudvikling, og vil eksempelvis i forbindelse med overvægt etablere et samarbejde mellem forældre og personale, der gennem maden imødekommer sådanne problematikker. Endvidere tager vi hånd om de mindste børn, når de begynder i vuggestue, og tilpasser mad og tidspunkt for måltider, så det harmonerer med det enkelte barns rytme og udvikling.

Måltider i Oasen

Til de børn som kommer tidligt, er der mulighed for morgenmad, bestående af grød eller gryn, hjemmelavet müesli samt frugtkompot. Der er mælk og vand til. 

I løbet af formiddagen serveres formiddagsmad i form af lidt hjemmebagt rugbrød,  brød eller surdejsboller og knækbrød eller skorper samt frisk frugt.

Til frokost serveres hjemmebagt rugbrød, med 3 slags pålæg og grønt eller et varmt måltid, som grød, suppe eller kød/fisk med varierende tilbehør. Køkkenet udarbejder ugentligt en menuplan som hænger tilgængeligt i Oasen og deles på Aula.

Om eftermiddagen serveres hjemmebagt brød og boller evt. med pålæg, tykmælk med hjemmelavet drys, oftest sammen med frisk frugt eller grønt.

Til alle måltiderne tilbydes børnene vand at drikke.

Sukker

I Oasen vil vi gerne begrænse børnenes indtag af sukker. Vi begrænser søde sager, men bryder også normen ved særlige anledninger eller en højtid. I køkkenet arbejder vi i stedet med alternative søde ingredienser, såsom kokosmel, modne frugter, bagte rodfrugter, honning, kakao, tørret frugt, kanel og vanilje. Den søde smag fra de alternative ingredienser smager desuden af mere end bare sødt, og vi derfor udfordre og udvikle børnenes smag og sanser.

Mad og sanser

Når vi spiser bruger vi vores sanser. Vi er derfor i køkkenet opmærksomme på at introducere børnene for en bred variation af smag, farver, konsistens og duft gennem den mad vi serverer. Vi arbejder ud fra et princip om, at måltidet gerne må indeholde flere forskellige elementer. F.eks. noget som er sprødt og noget som er blødt. På den måde har børnene mulighed for at vælge til og fra, men også for at opleve forskellen på mad og råvarer. Når vi spiser og smager på forskellig mad, lærer vi nyt og det giver samtidig anledning til samtale om bordet. 

Mad i forbindelse med højtider og traditioner

I Oasen bruger vi også maden i forbindelse med mærkedage, højtider samt andre kulturelle anledninger eller årets gang. Maden og måltidet bliver således en del af det pædagogiske arbejde. Vi mener forståelsen og oplevelsen af en given tradition styrkes, hvis den underbygges af traditionel mad eller bagværk. Det kan f.eks. være fastelavnsboller til fastelavn, påskefrokost og julefrokost eller at samle bær og nødder i naturen, når det er sæson for det.

I Oasen sætter vi særligt fokus på mad og måltider, som en daglig pædagogisk aktivitet. Vi vil have, at børnene indtager en aktiv rolle i måltidet og hjælper til med forberedelse, indgår socialt under måltidet, samt hjælper med at rydde af efter maden. Vi mener, at børnene gennem mad og måltider udvikler både sociale, sproglige og motoriske kompetencer.

Maddannelse er viden og erfaringer, der opstår omkring mad og måltider. Den opstår når vi taler om mad, råvarer, smag og konsistens, men også når vi deltager aktivt og hjælper med at forberede, tilberede og spise mad. Vi mener maddannelse er en vigtig del af barnets udvikling og opdragelse. På den måde opnår barnet forståelse for mad, fødevarer og sundhed, og udvikler mod og nysgerrighed til at lære at eksperimentere og prøve nyt. Samtidig er måltidet med til at lære barnet spilleregler til at indgå i sociale relationer.

Når børn får mulighed for at røre, smage, smøre, skære og tale om maden udvikler de deres kendskab og viden om mad. Hvordan smager det? Hvordan tilberedes det? Hvordan skæres det ud? Målet er, at børnene udvikler en fortrolighed med at skære og smøre, men også en evne til at sætte ord på, hvordan tingene smager, føles og lugter – fordi de lærer at tale om maden ved at være aktivt med omkring maden.

Helt konkret betyder det, at børnene indgår i arbejdsopgaverne rundt om måltidet, i det omfang deres evner og alder tillader det. Hver stue forbereder sin egen rullevogn, hvor en voksen sammen med en gruppe børn, går i køkkenet og finder service, og får maden serveret. Herefter tages rullevognen med på stuen, hvor børnene hjælper med at bordene dækkes og maden præsenteres.

Under måltidet varetager det pædagogiske personale ansvaret som rollemodel for børnene. De sørger for at skabe en hyggelig stemning og et fællesskab, hvor børn og voksne sammen spiser og taler om maden. Den voksne spiser et pædagogisk måltid, dvs. spiser med af den mad som børnene får, for at vise et godt eksempel for børnene, men også for at kunne italesætte, smag, konsistens og råvarer for børnene. Det er en god egenskab at lære, at sætte ord på det man oplever, når man spiser. Desuden øver børnene sig i at hjælpe hinanden, at sende maden rundt og vente på tur. Det er den voksnes ansvar at hjælpe de børn der har svært ved at deltage i måltidet, på den ene eller anden måde. Ingen børn går fra bordet uden at have fået noget at spise. Hvis det er nødvendigt at hente mere mad, og få fyldt op i skåle og på fade, er det børnene, som går i køkkenet og henter mere.

Efter måltidet hjælper børnene med at rydde af bordet og de stiller selv deres service tilbage på rullevognen. En gruppe børn, eventuelt sammen med en voksen, afleverer rullevognen i køkkenet og siger tak for mad.

Vi opfordrer til, at det pædagogiske personale, men også meget gerne forældre, orienterer sig i den ugentlige menuplan, som hænger i Oasen, således, at I som voksne ved, hvilken mad børnene skal spise og kan indgå i dialog med barnet omkring maden, råvarer og tilberedning samt smag.

Der er stor fokus på at børnene lærer at blive selvhjulpne i forbindelse med måltidet.

I vuggestuen øver børnene sig på at drikke selv og selv tage maden i munden. Med alderen arbejdes der yderligere med, at børnene lærer at spise med bestik, selv lærer at øse mad op og hælde vand op i koppen. Ydermere vil de største vuggestuebørn begynde at øve sig i at smøre selv, inden de skal starte i børnehave. De voksne hjælper børnene i det omfang det er nødvendigt.

I børnehaven øver børnene sig i at smøre deres egen mad, og hjælper med at skære frugt og grønt. Man øser selv mad over på sin tallerken og hælder selv vand i sin kop. Ligeledes øver børnene sig i at sende maden videre og hjælpe hinanden. De voksne guider og hjælper børnene verbalt, men forsøger at lade børnene prøve selv.

Når forholdene tillader det og børnehavens børn skal på tur, smører hver enkelt barn selv sin madpakke i køkkenet. På den måde får børnene deres naturlige gang i køkkenet, og lærer personalet at kende. Børnene øver sig i at smøre og pakke deres egen mad, ligesom de får selv lov til at vælge hvad de vil have med. I køkkenet taler vi om maden og børnene får lov at få fingrene i den mad de spiser, der hvor maden bliver til.

Gennem hele året benytter vi os meget af muligheden for at spise vores måltider udendørs – det har selvfølgelig indflydelse for de rammer måltidet indtages under, men bør ikke begrænse det overordnede fokus, på at inddrage børnene aktivt. Samtidig giver det mulighed for, at være kreativ og nytænkende i organiseringen af måltidet. Fx kan man sidde i en cirkel på græsset og spise alle sammen fælles, eller en gruppe børn kan få til opgave at smøre, og servere for alle de andre.

Det udendørs måltid giver ligeledes mulighed for at lave maden udendørs, eksempelvis over bål, hvor børnene hjælper og indgår i tilberedning og forberedelse af maden.

I Oasen arbejder vi med et princip om, at der i måltidet skal indgå flere elementer. På den måde har børnene mulighed for at vælge til eller fra, og samtidig giver det barnet en følelse af kontrol over hvad der kommer på tallerkenen. Børnene opfordres til at smage på alle elementer. Det er det pædagogiske personales rolle at tale med børnene, om den udfordring det kan være at smage på noget nyt. Personalet forsøger at motivere og skabe tryghed, sådan barnet opnår det fornødne mod, til at putte ny mad i munden. Når børnene viser dette såkaldte ”madmod” fortjener de naturligvis masser af ros. Der kan også være tale om en belønning til de børn som har været særligt modige, eksempelvis et stempel på hånden eller retten til at vælge den næste bog til højtlæsning.

Vi forsøger desuden løbende at komme med kreative indslag til mad og måltider i et samarbejde mellem pædagogisk personale og køkkenet, som sætter fokus på at udvikle børnenes maddannelse. Mad og måltider fylder i forvejen meget i børnenes hverdag i Oasen, og vi vil gerne, udover at dække deres basale behov for nærring, sikre at maden og måltiderne samtidig bidrager til at udvikle deres sociale, sproglige og sociale kompetencer.

Solpolitik for Oasen

Vi ønsker at beskytte børnene mod solens stråler og fremme sunde solvaner.
Solpolitikken følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og integrerer gode råd fra Kræftens Bekæmpelse.
En kombination af skygge, tøj, solhat samt solcreme (hvor tøj ikke dækker) er den bedste måde at solsikre børn og voksne i Oasen.

Solcreme
Forældre sørger for at børnene har solcreme på fra morgenen, vandfast solcreme anbefales.
På dage med UV-indeks over 3 sikrer vi i Oasen, at børnene er solbeskyttet hele dagen ved at smøre børnene ind til middag.
Solcremen skal mindst have solfaktor 30 og skal være allergimærket.

Tøj og hat
Vi opfordrer til, at børnene bærer tøj, der dækker skuldre, arme og ben.
Tøjet bør være løstsiddende, let og åndbart. Det er en god ide at børnene bærer solhatte med skygge, der beskytter ansigt og nakke.
En kasket beskytter ikke i nakken. Solhatte skal være uden snore.

Skygge
Mellem kl. 12 og 15 søger vi så vidt muligt skygge under træer, solsejl eller overdækning, når vi leger udendørs.

Drikke
Vi sørger for, at der er drikkevand tilgængelig på legepladsen på de varme dage.

Disse retningslinjer hjælper med at sikre, at både børn og voksne er beskyttet mod solens stråler, især i perioden fra april til september,
hvor UV-indekset er højt.
Oplever I som forældre særlige udfordringer i forhold til jeres barn og sol, vil vi rigtig gerne i dialog, så vi finder en vej sammen.