Vores samarbejde med forældre

Læs her om vores samarbejde med forældre; om forventninger til det positive forældresamarbejde

Samarbejde med forældre om børnenes læring

Samarbejdet mellem Oasens personale og jer forældre er ét afgørende element i vores arbejde med at skabe de bedste rammer for jeres barn. Nemlig det gode børneliv jeres barn skal have i sin tid i Oasen. Vi har derfor, som pædagogisk personale sammen med jer forældre en fælles opgave i at binde jeres barns forskellige arenaer sammen, så barnet oplever et godt samspil mellem det derhjemme og dagligdagen her i Oasen.

Ressourcefulde møder

En vigtigt byggesten i det gode forældresamarbejde er det ressourcefulde møde mellem jer forældre og os som personale, hvor der er rum til at udveksle særlig viden om netop jeres barn. Vi oplever barnet i forskellige sammenhænge, og derfor har vi hver især en unik viden om barnets liv og om, hvad der er betydningsfuldt for jeres barn. En viden, hvor vi i fællesskab kan kvalificere hinanden og klæde hinanden på i mødet, til stor gavn for barnet.

Forældresamarbejdet i Oasen skal ses som én vigtig indsats for at fremme barnets trivsel, udvikling og læring. Der skal endvidere være tydelige og klarlagte forventninger, så vi herved kan mødes i dialog og skabe et positivt samarbejde i alle de år, jeres barn går her i Oasen.

Vores forventning er til det positive forældresamarbejde