Vores vilde haver i Oasen
Klimahaver vores vilde haver i Oasen
I Oasen er vi sammen med børnene optaget af vores vilde haver. I vores mange plantekasser følger vi processerne, fra vi sår, til vi kan se en lille spire, mens vi vander og passer sammen og til vi smager og høster alle vores afgrøder. I vores plantekasser har vi bl.a. forskellige grøntsager, krydderurter og vilde blomster.
Vi har rundt på legepladsen frugtbuske og træer. Her er der en masse frugt, som kan bruges på forskellig vis. I junimåned laver vi hyldeblomstsaft, og i vores høstuger er det aktiviteter med vores æbler og pærer.